tirsdag den 30. juni 2015

Luksus kanelsnegl

Luksus kanelsnegl 


INGREDIENSER

  • Gærdej
  • 3 dl. sødmælk
  • 50 g. gær
  • 4 stk. Store æg
  • Vaniljekorn fra 1 vaniljestang
  • 1 spsk. stødt kanel
  • 1 spsk. stødt kardemomme
  • 1/2 tsk. stødt ingefær
  • 100 g. rørsukker
  • 1/2 tsk. groft salt
  • 200 g. blødt smør
  • Passende mængde hvedemel
  • Remonce:
  • 250 g. blødt smør
  • 200 g. rørsukker
  • 2 spsk. stødt kanel
  • 250 g. revet marcipan
  • 150 g. chokoladespåner

FREMGANGSMÅDE

Gæren smuldres i en stor skål og æg, sukker, vaniljesukker, kanel, kardemomme og ingefær blandes i, til gæren er opløst. Lun mælken og tilsæt salt. Kom mælken i gær/ægge blandingen og tilsæt lidt mel. Kom derefter smørret i og tilsæt mere mel. Ælt til dejen er glat og smidig og lad den hæve i 15 min.

Rør smør, sukker og stødt godt sammen med en håndmikser. Tilsæt derefter den revet marcipan og blend til massen er ensartet.

Rul dejen ud til en rektangel og smør remoncen ud, så der er ca. 1 cm. fri i hver side. Hæld chokoladespånerne udover og rul dejen sammen på den smalle led. Skær rullen ud i 20 lige store stykker og kom sneglene i en beklædt (høj) bradepande. Sneglene skal ligge forholdsvis tæt. Lad dem hæve i 35 min og bag dem i ca. 20 min ved 185 grader.

Når sneglene er kølet af, skilles de ad og pyntes med glasur.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar