INGREDIENSER
- 75 gram valnøddekerner
- 25 gram gær
- 2 1/2 dl. lunkent vand
- 1 spsk. sukker
- 50 gram smeltet smør
- 100 gram fuldkorns-hvedemel
- 1 tsk. salt
- 250 gram hvedemel
FREMGANGSMÅDE
Skold valnødderne med kogende vand, dryp af og dup tørre. Hak nødderne groft.
Udrør gæren i 1 spsk. koldt vand.
Kog vand, sukker og smør op til smørret er smeltet. Afkøl til lunkent.
Rør gær, fuldkornsmel og salt i.
Rør 4/5 dele af hvedemelet i.
Vend nødderne i 1 spsk. mel og ælt dem i dejen.
Dejen æltes til den lige akkurat slipper fingrene (tilsæt evt. resten af melet) og formes til en kugle.
Stil dejen tildækket til hævning i ca. 1 time. Slå herefter dejen ned og form til et aflangt brød. Efterhæves på bageplade i 1/2 time. Skær en rille på langs (ca. 1 cm. dyb) i brødet. Drys med lidt mel.
Bages i 210 grader forvarmet ovn i ca. 30 minutter på midterste rille. Sæt en ovnfast skål med vand i bunden af ovnen og sprinkl af og til brødet med vand (giver blank overflade)
Køl af på rist og server nybagt eller brug det evt. til en lækker sandwich.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar