INGREDIENSER
- Du skal bruge:
- 3 æg
- 120 gram hvid chokolade
- 120 gram smøreost naturel
FREMGANGSMÅDE
Tænd ovnen på 170 grader.
Del æggene i blommer og hvider. Pisk hviderne stive.
Smelt chokoladen over vandbad. Når den er helt smeltet, tilsættes smøreost, mens det stadig er i vandbadet.
Tag skålen op af vandbadet og rør æggeblommerne i.
Tilsæt en tredjedel af de stive æggehvider og vend dem i dejen. Når dejen er jævn, tilsættes resten af hviderne halvdelen ad gangen.
Smør olie på bagepapir og kom det i en form. Hæld dejen i og bank forsigtigt formen mod bordet nogle gange for at fjerne eventuelle luftbobler.
Kagen skal bages i ovnen ad tre omgange ved forskellige temperaturer.
Først 15 minutter ved 170 grader. Derefter 15 minutter ved 160 grader. Til sidst slukker man for ovnen og lader den bage videre i yderligere 15 minutter på eftervarmen.
Drys eventuelt flormelis på toppen før servering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar