torsdag den 4. december 2014

Jødekager



INGREDIENSER

  • Dej
  • 250 g hvedemel (ca. 4 dl)
  • 125 g sukker (ca. 1½ dl)
  • ½ tsk hjortetaksalt
  • 200 g koldt smør
  • Pynt
  • ½ tsk stødt kanel
  • 1 spsk sukker
  • 1 sammenpisket æg

FREMGANGSMÅDE


Dej: Bland mel, sukker og hjortetaksalt i en skål. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melblandingen til den ligner revet ost. Ælt dejen let sammen. Del den i 2 portioner og form dem til korte ruller (ca. 6 cm i diameter). Læg dejen tildækket i køleskabet i mindst 2 timer eller i fryseren i ca. ½ time.
Bland kanel og sukker sammen. Skær rullerne ud i tynde kager. Pensl dem med æg og drys en lille smule kanelsukker på midten af hver kage. Flyt dem forsigtigt, med en paletkniv, over på plader med bagepapir og bag kagerne øverst i ovnen. Lad dem køle af på en bagerist.
Bagetid: 10 min. ved 200°.
Tips: Når man bager småkager, er det vigtigt at kigge til kagerne jævnligt, da ovnens temperatur kan svinge meget








Ingen kommentarer:

Send en kommentar