torsdag den 4. december 2014

Julebag: Brunkager


INGREDIENSER

  • INGREDIENSER
  • 250 g smør
  • 125 g brun farin
  • 250 g sirup
  • 1 tsk. stødt nellike
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 1 spsk. stødt kardemomme
  • 1 spsk. stødt kanel
  • 50 g smuttede mandler, finthakkede
  • 1 tsk. fintrevet økologisk appelsinskal
  • 1½ tsk. potaske
  • 1 spsk. lunet vand
  • ½ kg mel

FREMGANGSMÅDE


1. Kom smør, farin og sirup i en gryde, og smelt det over middel varme. Lad det forsigtigt komme op til kogepunktet, og tag gryden af varmen. Rør nellike, ingefær, karde-momme, kanel, mandler og appelsinskal i sukkermassen.
2. Opløs potasken i lidt lunet vand, og rør det i sukkermassen. Tilsæt mel, og rør, til dejen er blank. Lad den køle lidt af, og rul den i tykke pølser. Pak dem i plastfolie, og frys dem til næste dag (eller i et par uger, hvis du er i god tid).
3. Tag dejen direkte fra fryseren, og skær den i tynde skiver. Bag brunkagerne på bageplade med bagepapir ved 200° i 5-7 minutter. Lad brunkagerne køle af på bagepladen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar