søndag den 29. november 2015

Julekage med karamel, vanilje og kanel


INGREDIENSER

  • (30 små stykker julekage)
  • Bund til din julekage:
  • 300 g hvedemel
  • 120 g fint rørsukker
  • 240 g smør
  • 1 knsp. salt
  • korn af 1 vaniljestang
  • Karamel til din julekage:
  • 3¾ dl piskefløde
  • 1 lille kanelstang
  • 1 vaniljestang
  • 375 g farin
  • 40 g akaciehonning
  • 100 g smør
  • Pynt til julekage:
  • 50 g smeltet hvid chokolade
  • Evt rød frugt farve

FREMGANGSMÅDE

1. Rør alle ingredienserne til bunden af din julekage sammen til en løs masse. Beklæd en 20 x 20 cm stor form med bagepapir, og tyk dejen ud i formen. Bag bunden i en 165° varm ovn i 30 minutter, til den er let gylden (den må ikke bages helt sprød). Lad bunden til julekage køle helt af i formen.

2. Kog fløden med kanelstang og vaniljebælg og vaniljekorn. Sluk, når det akkurat koger, si det over i en ren gryde, og tilsæt farin, honning og smør. Lad det koge op til 120°. Hæld den varme karamel over bunden til din julekage; lad det køle af, og sæt det i køleskabet natten over. Pynt med streger af smeltet mørk chokolade (dyp en gaffel i den smeltede chokolade, og ryst over kagen i siksakmønster). Skær din julekage i små mundrette stykker, og servér.

TIP: Du kan fryse den færdige julekage.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar