fredag den 19. februar 2016

Hyldeblomst-lagkage



INGREDIENSER

  • Lagkagebunde:
  • 4 små æg
  • 150 g sukker
  • 75 g mel
  • 75 g kartoffelmel
  • ¾ tsk bagepulver
  • Creme:
  • 375 g græsk yoghurt (10 pct.)
  • 140 g flødeost naturel, gerne en 'light' version
  • 6 spsk flormelis
  • 1/2 dl koncentreret hyldeblomstsaft
  • 3 blade husblas
  • Glasur:
  • 100 g flormelis
  • 2-3 spsk koncentreret hyldeblomstsaft
  • evt. en dråbe gul frugtfarve
  • lidt ekstra koncentreret hyldeblomstsaft til at stænke bundene med
  • Lagkagebunde: Del æggene i hvider og blommer og pisk hviderne stive. Pisk æggeblommer og sukker til en lys og luftig æggesnaps. Bland de to slags mel med bagepulver og vend det i æggeblandingen. Vend forsigtigt de piskede hvider i til sidst.

FREMGANGSMÅDE

Lagkagebunde: Del æggene i hvider og blommer og pisk hviderne stive. Pisk æggeblommer og sukker til en lys og luftig æggesnaps. Bland de to slags mel med bagepulver og vend det i æggeblandingen. Vend forsigtigt de piskede hvider i til sidst.

Hæld dejen i en smurt springform med en diameter på 24 centimeter og bag den i ca. 14 min. ved 190°. Når bunden er kold, flækkes den i to.

Creme: Tag både yoghurt og flødeost ud af køleskabet i god tid, så det har stuetemperatur, når cremen skal røres.

Rør alle ingredienser på nær husblas sammen. Læg husblassen i koldt vand i ca. 5 min., vrid den let og smelt den i mikroovn på et meget lavt trin - eller over vandbad. Rør husblassen i cremen til din lagkage.

Saml din lagkage: Dryp de kolde bunde med lidt koncentreret hyldeblomstsaft og fordel cremen på den nederste af bundene.

Læg den øverste lagkagebund ovenpå og stil din hyldeblomst-lagkage koldt nogle timer og meget gerne til næste dag.

Rør glasuren sammen og smør den ud over din lagkage.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar