INGREDIENSER
- 4 æg
- 250 g sukker
- 4 tsk vaniljesukker
- 250 g hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 2 dl skummet-, mini- eller letmælk
- 100 g flydende margarine eller 3,5 spsk vindruekerneolie eller mild rapsolie
- 4 æbler
- 4 tsk lakridspulver
- -----
- 150 g hvid chokolade
- 200 g flødeost, 12% fedt
- 4 spsk flormelis
- -----
- 24 muffinforme, almindelig størrelse
FREMGANGSMÅDE
Tænd ovnen på 175 grader.
Pisk æg, sukker og vaniljesukker skummende. Bland hvedemel med bagepulver og sigt det ned i æggemassen. Rør mælken i dejen sammen med margarine. Skær æblerne i både, fjern kernehus og skær æblerne i små tern. Vend æblerne i dejen. Fyld dejen i muffinsforme og drys med lakridspulver( jeg ville heller tilsætte lakridspulveren til dejen, så bliver det mere jævnt fordelt). Rør forsigtig rundt i dejen med en ske, så pulveret fordeler sig. Bag kagerne i ca. 15 minutter, til de er gyldne. Mærk efter med en kødnål, om kagerne er bagte. Hænger der dej ved, bages kagerne lidt længere tid. Afkøl kagerne på en bagerist.
Hak chokoladen groft, smelt den ved meget svag varme og afkøl den lidt. Rør chokoladen med flødeost og flormelis. Kom cremen i en sprøjtepose med stjernetylle og læg den på køl, til cremen føles fast.
Dekorér kagerne med cremen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar