torsdag den 24. november 2016

Lemmon curd cheescake




Kilde Dr.dk

INGREDIENSER

  • 150 g digestive
  • 100 g usaltet smør
  • 2 spsk. sukker
  • FYLD
  • 400 g flødeost naturel
  • (ikke light)
  • 200 g sukker
  • 2 dl piskefløde
  • 2 stk. citron, saft og skal
  • (økologisk)
  • 4 stk. husblas
  • LEMONCURD
  • 2 stk. citron, saft og skal
  • (økologisk)
  • 120 g rørsukker
  • 65 g smør
  • 2 stk. past. æg
  • 3 husblas
  • MARENGSTOPPE
  • 2 tsk. æggehvider
  • 100 g sukker
  • 0,5 tsk. vaniljeekstrakt
  • KRYSTALLISERET HVID CHOKOLADE
  • 100 g hvid chokolade
  • 35 g vand
  • 125 g sukker
  • DESUDEN
  • Lidt friske mynteblade

FREMGANGSMÅDE


FREMGANGSMÅDE
Bunden:
Forbered en form med en diamter på 20 cm (springform, kagering eller lignende) ved at lægge et stykke konditorplast i kanten. Benytter du en kagering kan du med fordel sørge for, at den står på det fad kagen skal serveres på – så er du fri for at flytte den senere.
Knus kiksene enten i plasticpose, hvor du knuser kiksene ved at banke på dem med en kagerulle, eller alternativt kan du køre dem til smulder i en foodprocessor. Smelt smørret ved lav varme i en gryde. Hæld kiksesmuldrene i smørret og rør rundt til blandingen er en ensartet masse.
Pres blandingen ned i bunden af din form ved at bruge dine fingre. Bunden med kiksene skal være fast og forholdsvist kompakt.
Fyld:
Fyld en lille skål med koldt vand og udblød husblas heri i min. 10 minutter indtil husblassen er blød.
Rør friskost og sukker sammen i en stor skål, og hæld derefter fløden i lidt ad gangen imens du pisker i blandingen. Tilsæt saft og skal af de 2 citroner og pisk igen.
Pres væden ud af husblassen og hæld 3 spsk kogende vand over mens du rører rundt. Rør 2 spsk. af flødeblandingen i husblassen. Pisk indtil massen er ensartet. Hæld herefter husblasblandingen tilbage i flødeblandingen, og rør rundt indtil det hele er blandet sammen.
Hæld oste/flødeblandingen over kiksebunden, dæk til med husholdningsfilm og sæt kagen på køl i 1-2 timer indtil den har sat sig.
Lemoncurd:
Pres saften og riv skallen fra de 2 citroner. Tilsæt sukker og smør og rør godt rundt i blandingen. Hæld blandingen i en metalskål og varm den op over vandbad under konstant omrøring indtil sukkeret er opløst.
Tilsæt de pastaturiserede æg og kog videre ved svag varme, indil massen er tyknet. Hæld blandingen over i en anden skål og lad den køle af kortvarigt.
Fyld en lille skål med koldt vand og udblød 2 blade husblas heri i min.10 min indtil husblassen er blød. Pres overskydende væde af husblassen og hæld ½ dl kogende vand over husblassen rør rundt indtil det hele er opløst.
Rør 2 spsk lemoncurd i husblassen, 1 skefuld ad gangen og rør rundt. Herefter hældes husblasblandingen i lemoncurden, og der røres rundt indtil blandingen er ensartet, og nu er en glaze.
Hæld glazen over cheesecaken og stil cheesecaken tilbage på køl indtil denne er stivnet.
Marengstoppe:
Forvarm ovnen til 150 grader varmluft og læg bagepapir på en bageplade. Pisk æggehviderne stive i en skål i røremaskinen. Hæld herefter sukker i, én skefuld ad gangen og pisk videre indtil alt sukkeret er opløst. Hæld vaniljeekstrakten i og pisk indtil det er indarbejdet i massen.
Fyld blandingen i en sprøjtepose som du forinden har sat en lille rund tylle på. Sprøjt små marengstoppe ud på bagepladen og sæt pladen i ovnen. Bag toppene i ca. 40 minutter. Toppene skal slippe bagepapiret let når du tager dem af – ellers er de ikke færdige.
Krystalliseret hvid chokolade:
Smelt den hvide chokolade over vandbad og hold den varm. Kog vand og sukker i en gryde indtil sukkeret er opløst, og blandingen har en temperatur på 146 grader. (brug termometer)
Hæld sukkermassen langsomt over den smeltede hvide chokolade, imens du pisker i blandingen med en elpisker. Portionen er større end du har brug for til at pynte din kage, men det er væsentligt nemmere at arbejde med end med mindre portioner. Resten kan opbevares i køleskab i et par uger.
Tag kagen ud af køleskabet, fjern formen og konditorplasten og pynt med marengstoppe, hvid krystalliseret chokolade og små mynteblade. Server!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar