onsdag den 31. januar 2018

Verdens bedste citrontærte

INGREDIENSER

  • 250 g Bastogne-kiks (kanelkiks)
  • 100 g smør
  • 1 dåse sødet kondenseret mælk (397 g) (kan købes her)
  • 4 æggeblommer, pasteuriserede
  • saft og skal af 2 citroner, usprøjtede
  • 2½ dl piskefløde

FREMGANGSMÅDE

Tænd ovnen på 170º. Beklæd springformen Ø 20 cm (kan købes her) med bagepapir i bunden.

Tag 2 Bastogne-kiks fra til pynt, og knusresten af kiksene helt fint, fx i en minihakker eller foodprocessor. Smelt smørret, og rør det sammen med de knuste kiks. Pres kikseblandingen ud i bunden af springformen, og glat overfladen med bagsiden af en ske. Bag kiksebunden i ovnen i 15 minutter. Tag den ud, og lad den køle helt af.
Indstil ovnen til 150º. Rør kondenseret mælk og æggeblommer sammen i en skål med et piskeris. Riv citronskallen på begge citroner fint, og pres saften. Kom citronsaft og citronskal i mælkeblandingen, og rør det sammen, til det tykner af sig selv.
Fordel citroncremen oven på den afkølede kiksebund, og bag tærten nederst i ovnen i 18-20 minutter. Lad tærten køle af, og sæt den derefter på køl i mindst 2 timer (eller gerne til næste dag).
Pisk fløden til skum, og fordel det over den kolde tærte. Knus de 2 Bastogne-kiks groft, og drys dem over tærten. Skær tærten i pæne stykker, og server.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar